In seven months, thru 10 countries and twenty flights.

A few facts.

1. Things lost on tour : one hairbrush, two tee shirts.

2. Things found on tour : happiness and adventure.

3. Things lost in transit : nothing.

4. Things stolen on trip : Nothing. The negative media portrayal of faraway places is quite  sad really,  considering the crime rate on our doorstep.

5. Flight delays out of twenty : One 2 hour delay in Thailand.

6. Train delays : one two hour train delay on a 14hr Thailand train.

7. Annoyances: Mosquitoes, which disappeared after two months. And the UK election results, which will take considerably longer.

8. Strangest destination : Easter Island.

9. Most expensive destination : Australia.

10. Best Scenery : The US National Parks. (take your pick)

11. Hottest places : Perth, Australia 41 c (105.8 F). Phoenix 41.6 c (107 F)

12. Wettest Place : Fraser Island, Australia.

13. Best Tour : Alcatraz, followed by Macchu Pichu.

14. Best Activities : Snorkelling in Thailand. Tree gliding in Ecuador.

15. Most Starry night : Grand Canyon, 7000 of them, official. (though I didn’t count them, but I did see them).

16. Best Accomodation : Peru and USA.

17. Worst sleep : A planned overnight stay at Santiago airport, due to a late arrival and very early next day departure.

18. Best Sleep : Personally, I didn’t get one. Didn’t want one. Not bothered.

19. Shiniest thing purchased : Gold nuggets in Kalgoorlie, Australia.

20. Most pleasant country visited : Lao.

21. Funniest things : Two adults, two children trying to sleep in same room, at the same time ( even though it happened over two hundred times,  it was still funny)

Isabella killing a cockroach in a panic.

Sebastian’s kill rate with the mosquitoes.

Sebastian and Isabella’s initial deflation when being told we weren’t really going to pick up stones and pebbles, for flinging in the water,  when what we really had planned for the day..weather pending…was an elephant ride through river and brush.

22. Things I personally found out : I have vertigo, but I’m not that bothered. 

Long haul flights are a stroll in the park, with the inflight TVs (they’ve probably had for the last twenty years, but I didn’t know about.)

14hr train and bus journeys can be strangely soothing.

The smog in South American Cities will make you blind if you have sensitive eyes.

And the altitude in some South American cities will make you sick with headaches for the duration of your stay, if you are that way inclined, which I was, and luckily the others weren’t. But this will in no way curtail your enjoyment in any manner,  provided you consume plenty paracetamol throughout the day, for your entire stay, at a local cost of one dollar per  tablet, so take hundreds, literally  ;-)

Without Pia’s now famous navigational skills (we got off many a bus/train/plane in many hitherto obscure towns and cities, and walked to the hotel without a guidebook, no problem,).

 I would still be standing at Heathrow Airport looking for check in. Seriously, you could spin me round in my own flat and I wouldn’t find the bedroom. But I’m not that bothered.

23. Best doughnuts : Bangkok  Best cakes : South America

24. Funniest National Anthem : Equador

25. Total Cost of all the above : Totally irrelevant, and totally worth it. Yes you could buy a semi in the north of England somewhere..but I know which I would prefer…no offence to anyone in the North of England( thats good labour country..that is )

So ‘that’s that’, as the hitman said to the  figure on the floor.

It’s Scotland next week, but that doesn’t count either.

This city is as wonderful and colourful, and as vibrant as ever, and a whole lot cleaner than when I first saw it, back in 1990.  Thankfully, it will never be clean and airbrushed enough to get into the ‘best quality cities to live in list’. This place is way too interesting to join the likes of Frankfurt, Dusseldorf and Munich ( where airbrushing was invented, incidentally) in that now infamous list. Any offence to folk living in those towns is as intentional as this list is to  those who live in what I would call real cities. Real cities, being what they were designed to be..diverse.

This place always struck me, as the only city of its size, that could easily make, even London seem as trully cosmopolitan as say, Norwich. Again, no offence to anywone who hails from Norwich, but any city that can boast, Chinatown, Little Italy, Harlem, Greenwich Village, Spanish Harlem, deserves a place on some kind of list…though the nature of the list depends entirely on your point of view

On the first full day we took in The Empire State Building,  which went down very well especially since the dreaded queues didn’t transpire. This was the only major excursion type place on the entire trip that did not accept press cards.

Grand Central Station, check. Roosevelt Island, check. The USS Intrepid, home to Concord, check. Central Park, check. Times Square, check. Greenwich Village, check. Brooklyn Bridge, check. Staten Island Ferry, check…..Really must see Dusseldorf, maybe not, check

One of the quickest ways down the Empire State Building.

 The week long travel pass we got, was cheaper than a day pass cost in Sydney (which also happens to be number ten on that famous list of best quality cities to live in….I can assure you that the saying ‘you get what you pay for’ is entirely erroneous in this instance I’m afraid. No disrespect to public transport users in Sydney, intended.)

I used to be in awe of those who could run round Central Park, and I really wanted to try it this time, just for fun, but it was too hot, and our hotel was downtown..so it was never gonna happen. But I was glad to know I could.

I told Sebastian and Isabella that I used to come here alone quite a lot, and all that was missing was them.

A funny thing happened on the way through Washington Square.

Five or six, twenty to thirty something men, were sitting on the front steps of a brownstone, when one of them looked at us and said ‘Man. You got it all’.

‘What are you talking about,’ I said. He pointed at Pia and Sebastian and Isabella and said ‘thats what I’m talking about, you got the whole world in your hands right there.’

And then together they sang the chorus of that song for fun as we walked by.

I wonder if that would happen in any of the ‘top ten best quality cities in which to live.’

It is moments like that, for me anyway, that render all bad things, meaningless, however temporarily.  And  fleeting they may be, they still resonate through time.  

Of course I still remember being spat on, my first day at school, and I remember the old lady going into hysterics when I tried to get into the same lift as her at Anderson Bus Station in Glasgow, when I was six. And I recall being dragged to and detained at Cranstonhill Police Station, Glasgow, along with my sister, me aged six,  her aged 7, getting our  finger prints taken,  shown the inside of a cell. The same cells I would frequent later,  during all the unpleasantless that surrounds being arrested one hundred times or more, for the crime of representing the best probability of a guilty verdict when presented before an anachronism in a wig. Oh… and the countless  interviews,  where the panel figuratively got up one by one to raise the bar as I sat down patiently trying to answer, unanswerable questions. Despite being  dux of my school, never being afraid of books,  the task of drumming up one unanswerable question after another, was still quite a feat initself.  ( “Why is a tax on rich people any fairer than a tax on poor people”, unquote, from an Economics professor at Oxford, or “Whats your position on racism”, unquote, from a Sociology professor at Oxford,  kinda thing ). Yes, the gatekeepers did their jobs very well.  The good news is, it was all such a long time ago, most of those bastards are probably dead now. And demons have been laid to rest.

And the overall  insignificance of all the above, is as plain to me, as it is to anyone, including those singers on the sidewalk.

To say I have been profoundly affected by the last seven months would be an understatement, but then again I was profoundly affected every time , we got a sizzling summer summer in Scotland (once), and when  Stephen Hendry won the snooker world champiuonship (seven)  and Celtic won the league (countless)  ;-)

We had a great time.

Life is what you make it as you say.

I’ve just got way too good a memory. And thats great cos’ you remember all the good things too. And maybe that damnable, immovable failsafe in my dna, which prohibits me from overlooking injustices as I see them, isn’t that bad a trait after all.

London next, but I used to live there so it definitely doesn’t count on the trip itinerary (UK spelling) /itinery (US spelling).

Jeg har været i Las Vegas og jeg har set et vulkanudbrud, sørøvershow og mega flot dansespringvand. Jeg har også set en spændende udstilling om Titanic, der var et mega stykke af det rigtige Titanic. Vi mødte familie der bor i Scotland og legede med Jack og Eva. Vi har svømmet i poolen.

7/6/10

Idag kørte vi fra Las Vegas til Bryce Canyon.

8/6/10

Idag var vi i Bryce Canyon nationalpark. Vi så en masse sjove klipper der kaldes hoodoos. De fleste er røde og andre er gule og hvide.

9/6/10

Idag kørte vi fra Bryce Canyon til Moab.

10/6/10

Idag var vi i Arches nationalpark. Parken hedder Arches fordi der er 2000 klipperbuer og jeg svarede på spørgsmål og fik et junior badge, så nu har jeg 4.

11/6/10

Idag kørte vi en rigtig flot tur i en 4-hjulstrækker i Canyonlands Nationalpark og sejlede en tur på Colorado floden igennem nogle rapids. Vi blev våde og det var rigtig sjovt.

12/6/10

Idag var det mors fødselsdag. Vi sang fødselsdagssang og vi spiste kage. Jeg så også VM fodbold og jeg så kampen mellem England og USA.

13/6/10

Idag kørte vi fra Moab til Kayenta. Vi kørte igennem Navajo indianernes reservat og meget flotte Monument Valley.

14/6/10

Idag kørte vi fra Kayenta til Page og jeg så Holland vinde 2-0 over Danmark.

15/6/10

Idag kørte vi til en dæmning og vi var i poolen.

16/6/10

Idag kørte vi fra Page til Grand Canyon.

17-18/6/10

Vi har gået lange ture og jeg fik en junior ranger badge. Jeg legede med lego og fik en is. Jeg så selvfølgelig også en mega canyon.

19/6/10

Idag kørte vi fra Grand canyon til Phoenix.

20/6/10

 Idag fløj vi fra Phoenix til Dallas og fra Dallas til New York.

21/6/10

Idag kjørte vi med subwayen til Grand Central station og bagefter gik vi til Empire State building og vi var oppe i toppen på 86. etage og udsigten var rigtig flot.

22/6/10

Idag tog vi til museum hvor vi så en concorde, verdens hurtigste passagerfly og vi var på en ubåd og vi var i Central Park.

23/6/10

Idag gik vi alle til Central Park hvor Isabella og jeg legede med vand. Vi blev våde men det var dejligt for det var varmt.

24/6/10

Idag så mig og far VM fodbold Danmark – Japan. Om aftenen var vi ude i byen og se alle lysene.

25/6/10

Idag slappede vi af og bagefter fløj vi fra New York til London.

Pia guided us in right on time to meet  Carolyn, Denis, Louise, John, Eva, and Jack, who had just flown over from Los Angeles, on their holiday from the Highlands of Scotland. We ate at one of the umpteem eateries in the Mirage, and hooked up at the pool. The children got on great as we saw the local sights. They took the helicopter tour, John for his sins, took in the RFC convention;-) and a lovely time was enjoyed by all. Denis came out on top at Roulette, and I did fifty odd miles on a bike, albeit in the gym. Carolyn took the little ones to see the dolphins, lions and tigers.

And then they were gone…back to Scotland…and we went back to the pool. On our last night I took Sebastian to the ‘Titanic’ exhibition at the Luxor and he was was mesmerised.

 Then, it was time to head to Utah..and it´s own unique collection of stunning National Parks.

Oh and yes and I did meet two American’s who thought “Scotland was part of Netherlands, in Scandanavia”. I told them their geography was pretty good.

In Utah, Bryce Canyon, we got a log cabin…the good kind…with running water and a TV, and no bears outside, like Yosemite.

Bryce Canyon National Park reached almost 9000 ft above sea level in places, but we took it slow and avoided any negative altitude effects.

The weather was perfect, very sunny but not too hot. And Sebastian and Isabella got sworn in as Junior Rangers, after completing their environmentally conscious asignments.

They answered questions on features of the Park, and on what they saw and liked best, and pledged to uphold the rules that keep the place safe and tidy. So I was not allowed to stray off the paths to get the best pictures

It’s amazing how each of the National Parks so far, each have their  own unique set of natural wonders. The red rocks and rolling vista here, are so amazing, even the dinosaurs once considered it home.

The Arches National Park had all the breathtaking vistas from the Westerns I like so much, and problably meant the most to me personally so far. Our Junior Rangers ‘took the pledge’ again, and enjoyed completed the booklet on the rock formations and climate and wildlife.

At Canyonlands I saw more of the scenery that makes for the backdrop to some of my favourite films. We saw 2000 year old rock paintings by the first hunter gatherer Indians who settled here. The layers of history are etched everywhere in the fabric of the huge red rock formations.

We joined a raft down the Colorado River, and got pretty wet in the process. Thunder broke and luckily we were almost back at base. The rapids are on a scale of 1 to 5+, and we only reached a 2.5 in the high waters, and that was just about wet enough for me. The 4- wheel, 1 hour drive up the north face of the Canyon rim, provided all the proof I needed that I do have vertigo.

Next day, we found some lovely cakes (plural) and relaxed and enjoyed Pia’s birthday, back at the town of Moab after the dizzy, and damp heights of the Colorado River, and it’s surrounding peaks.

And so, to monumental, Monument Valley, the epicentre of Western lore. The place where Hollywood and  history will be  forever entwined,  as the symbolic backdrop to the Old West, rivalled only by the Statue of Liberty as the cornerstone of the American dream.

Yes, it’s no secret, I like westerns; not the Cowboy and Indian claptrap, not even the  more enlightend Civil War genre, but the unaldulterated righting of wrong, riding off into the sunset claptrap

Sergio Leone’s ‘Once Upon a Time in the West’ being one of my favourite films, I kept my trigger finger on the i-pod and listened to Ennio Morricone’s operatic soundtrack, as the stagecoach rumbled along the red dust floor.

The Easter Island heads were out of the ordinary for sure, Angkor Wat too was clearly put together very nicely, and Machu Picchu was a feat of endeavour surpassed only by the Pyramids, IMHO, but the prospect of high priests and peasants toiling to worship false idols,  didn’t quite stir me the way this multi-million year old valley, welcomed dinausars, Navajo, settlers, peddlers, and outlaws alike.

And anyway, as the editor in the penultimate scene of  ‘The Man Who Shot Liberty Vallance’, tells it. ‘This is the West, sir. ‘When the legend becomes fact, print the legend.’

I marvelled at  b+w pictures of Monument Valley, in dusty old editions of Encyclopedia Britannica as a boy ( perhaps the only pages I recall ), long before I’d ever seen a western. And there can’t be many, finer, more evocative  gateways between the old and new frontier.

After centuries of exploitation, it was fitting to see that all the hotels and stuff, in the prime Valley area, are Navajo, owned and run. There were no middlemen, and no crass tourist mafia like in Southern Thailand.

The overall value, range and quality of loacations, and activities, here  in the USA, is astonishing,especially with the National Parks. Unless intent on visitting family, or surfing of course, or the goldmines, which attracted me, I think  if world travellers did their research, Australia would really struggle in the long haul traveller stakes.

The Glen Canyon Dam near Page, Arizona was the mega 20th Century concrete dam structure, I have allways wanted to see.  These modern piles of bricks, can be just as impressive as ancient ones, especially when all the obvious benefits can be combined with minimum upheaval to the environment.

Glen Canyon Dam

Here too, the highways here were devoid of the hundred mile long trails of garbage, clearly intended to ignite forest fires, that were found alongside every major outback route in Australia. Instead though,  there seemed to be frequent, exit lanes to penitentiaries, correctional facilities, state detention centres, and federal prisons,  and anything else with bars on.

They do like their prisons here. And with approaching 2.5 million inmates, it really is big business. The incarceration rate rocketted the minute Regan got elected in 1980, when the total inmate population was 0.5 million. It doubled during his 8 years  in office. To put that into perspective, it took 40 years, from 1940 to 1980,  for the previous total to double. The trend  only slightly slowed down in the mid nineties, when surprise, surprise, a Democrat, by the name of Bill Clinton entered the Whitehouse. The construction, maintenance, policing and guaranteed flow of customers, enabled by the equally vast judical gravy train,  make the whole industry bigger than General Motors. To put it into greater perspective, China would need to have 10 000 000 folk in prison to match the US per capita prison population. And in fact it only has 1.5 million prisoners, out of its approx 1.3 Billion population.

Next stop Grand Canyon.

And it is predictably phenomenal. I find it absolutely amazing that you can stay in a wonderful en-suite lodge, with fridge, flat screen TV, and internet access, within an Olympian’s stones throw of the Grand Canyon,  for less than at an obscure Australian campsite, which charges extra for tennis and $20 for internet, and where only the mosquitos come free of charge.

Grand Canyon National Park was probably the most accessible, and most spectacular. Our antiquated little camera could not do it no justice at all, but we tried

There are talks, tours, video screenings, water fountains, and gas powered shuttle buses between prime sights, all free.

The stars at night were dreamlike, and the walks along the south rim were spectacular, even without the fences.

And after, the walks,  talks, and  sights, a little thing called the World Cup becomes centre stage.

And then, all too quickly, and after some 2947  miles,  it was back to Phoenix for an early flight to New York.

Det var et område især Derek altid havde ønsket at se og her er også meget smukt og pga tv og film så genkendeligt. Monument Valley er en del af Navajo indianernes reservat og de har boet på dette landområde i flere tusing år ifølge deres egne fortællinger, men når man kører igennem er det desværre tydeligt at se den fattigdommen der hersker.

Monument Valley

Arches national park var første stop og vanen tro startede vi i besøgscenteret for at hente Junior Ranger programmet. Ungerne er virkelig entusiatiske omkring det og vil egentligt gerne lave flere sider end det de skal.  Gid de også var så vilde når det gælder almindelig skolearbejde

Sebastian arbejder hårdt

Arches nationalpark består hovedsageligt af røde klipper i ørkenen, som så meget andet omkring her, men det der gør Arches speciel er klippe buerne – Arches – deraf parkens navn. Det er ikke vand der har dannet buerne, ellers ville de havde heddet “bridges”, men erosion over mange tusinder af år. Den største arch i parken er 100m lang og der findes omkring 2000 ialt rundt omkring. mange skal man dog vandre til for at få set.

Double Arch

Når der er sten bliver der også bygget

Vi havde valgt en af dagene at tage på en lille organiseret tur, dem har vi ikke haft mange af, men her var det velvalgt. Canyonland nationalparken ligger også tæt på Moab, men den er voldsomt stor og forholdsvis ufremkommelig i almindelig bil. Så vi var afsted i en 4-hjulstrækker med guide og fik set områder vi ellers ikke havde mulighed for.

og der skal selvfølgelig også kastes med sten

 Oevnstående billede er faktisk taget der hvor Thelma og Louise kørte over Canyon kanten.

Vores tur bestod egentligt af 2 ture i een. Første halvdel var vores tur i Canyonland, anden del bestod af en rafting tur på Colorado floden. Det var noget vi virkelig havde set frem til. Ingen af os havde nogensinde prøvet det før, så vi var også spændte. Vi vidste at det hovedsageligt ville være en stille og rolig tur på floden, men også at der ville være enkelte kategori 2 (næsten 3) rapids.

Desværre for os havde dagene inden vores rafting tur budt på temperaturer omkring de 35 grader, men da vi skulle afsted var det kun i starten af 20´erne og overskyet. Heldigvis havde vi regnjakker med så vi ikke blev våde på overkroppen, men det beskyttede ikke den nedre del af kroppen. Vi sad forrest i båden og det betød, at vi blev overhældt med vand når vi sejlede igennem bølgerne, men det var sjovt og vi elskede det alle. Det er sikkert at det i alt fald ikke er sidste gang vi prøver det. Næste gang skal der dog endnu flere rapids til Tilsidst på vores tur begyndte det at regne og tordne, men heldigvis havde vi på det tidspunkt kun 5 min. tilbage af turen.

Jeg nåede også at kunne fejre min fødselsdag i Moab, jeg blev vækket om morgenen med fødselsdagssang. Jeg fik et kort fra ungerne og Derek med lidt penge i. Senere på dagen, efter at Derek og Sebastian havde set England vs USA og Isabella og jeg havde hygget os i diverse utikker i Moab, spiste vi masser af kage og hyggede os. Jeg ved at jeg, når vi kommer til New York, bliver fejret lidt mere og får mulighed for lidt shopping og kan derved få brugt min fødselsdagave rigtig fornuftigt

Bryce er en af en af de mest visuelt flotteste parker i området. Røde, gule og hvide Hoodoos, der specielt ved solopgang og solnedgang viser sig fra sin mest spektakulære side. Vi valgte dog ikke at stå op kl l… om morgenen, men kunne nu stadig se hvor specielt der var, selvom vi først var der først på formiddagen.

Hoodoo´erne er sandstensklipper der står som totempæle eller lignende mens resten af klippen omkring sig er eroderet væk. Det er lettere, at se det på et billede, end at jeg beskriver hvordan der ser ud.

Hoodoos i Bryce Canyon

Vi gik også lidt ned mod bunden, dog ikke hele vejen da vi jo også skulle tilbage igen og der er rimeligt langt ned.

Her går vi ned mod bunden på The Navajo Loop Trail

Bella og Derek på vores lille hike

Da Bryce Canyon ligger i 2600 m højde er der frost over 200 dage om året, vi kunne stadig se lidt sne der lå og ikke var smeltet helt endnu. Det betød også, at temperaturen var ret behagelig i midten/sidst i 20´erne. Solen skinnede dog fra en næsten skyfri himmel, så der skulle masser af solcreme til. 

De amerikanske nationalparker har et program før børn så de kan blive Junior Park Rangers. Det er ikke noget man bare bliver, det kræver en del tid i hver park da der er en del opgaver der skal laves. Til gengæld får de tilsidst et badge, som ligner det rigtige Park Ranger badge. Man skal i alle parker være med til et ranger ledet foredrag eller lignende, svare på spørgsmål fra rangeren efter foredraget, lave nogle sider i en udleveret opgavebog og samle skrald. Tilsidst når børnene har de rette signaturer og lavet opgaverne, afleverer man bogen til en Park Ranger i besøgscenteret som tager sig tid til at snakke med ungerne om det de har set. Derefter skal de hejse højre hånd og sværge på, at de vil arbejde på at beskytte naturen og udbrede kendskabet til national parken.

Isabella og Sebastian bliver sværget ind som Junior Park Rangers

Sebastian har nu 3 badges ( de andre fra Alcatraz og Yosemite) og Isabella har 2 (Yosemite), de tager det meget seriøst og vil gerne samle sig badges fra andre national parker vi skal besøge. Det er udover, at vi hygger os sammen for at besvare spørgsmålene, en rigtig god måde for dem at lære om og at observere naturen.

by night

En time efter ankomst, vi nåede lige at bade og skifte tøj, mødtes vi med Dereks familie fra Scotland. Carol, Denis, Louise, John, Jack og Eva var alle på en 2 ugers ferie, hovedsageligt i Californien, men det var lykkedes at arrangere at mødes i Vegas. Fantastisk hyggeligt og bestemt også dejligt for os voksne at snakke med andre voksne, og ungerne legede super godt med fætter Jack på 8 og kusine Eva på 4 fra Inverness. Dejligt at de kom så godt ud af det med hinanden, det er trods alt næsten 5 år siden de sidst så hinanden.

Eva og Isabella hygger sig

mens Jack og Sebastian laver skarnsstreger

Vores tid i Vegas bestod stort set kun i at bade i lækker pool, slappe af ( temperaturen oversteg i flere dage 40 grader, så det var ikke så svært), og hygge os. Mange af de store hoteller har forskellige gratis “shows” i håb om at lure folk ind i casinoerne. Fx så vi et sørøverslag uden for Treasure Island (TI), for nogle år siden var det et meget familievenligt show, man kan roligt sige at det var det ikke mere. Vegas prøvede for nogle år siden at blive mere familie venligt, men de fandt nok hurtigt ud af at familier ikke bruger nær så mange penge i casinoerne og går tidligere i seng, derfor er stemningen vendt og Vegas bevæger sig tilbage til at være “sin city”. Det betød så også, at sørøvershovet nu bestod af en del ganske letpåklædte kvinder der dansede rundt på et skib og “sloges” med meget fitte sørøvere. Sebastian spurgte på et tidspunkt hvorfor der var så mange damer, men ellers var de mere optaget af det ene skib der væltede lidt, masten der knækkede, kanonerne og ilden.

Udover sørøverne så vi også Mirages vulkan i udbrud.

Mirage´s vulkan i udbrud

Og 2 gange så vi Bellagios springvand danse til musik, ungerne elskede det og det var meget flottere end man egentligt skulle tro.

Bellagios springvand

 Men størstedelen af vores tid blevm som skrevet, brugt til ren afslapning ved poolen, ikke noget jeg normalt nyder, faktisk plejer det at kede mig gevaldigt, men på så lang en rejse, som vi er på har man brug for at trække stikket lidt ud engang imellem og lave ingenting.

Poolen set fra vores værelse på Mirage

Men en pool som den på Mirage kan man let bruge lidt tid ved. Poolen på Excalibur var ikke ligeså imponerende, men mere børnevenlig. Isabella kunne fx bunde i en stor del af poolen og der var 2 vandrutchebaner der flittigt blev brugt.

Vegas var for os en sjov by at være i, underlig og i alt fald ikke som noget andet sted jeg nogensinde har været, men et dejligt sted for os. Vi nød alle vores tid der, selvfølgelig er vores oplevelse af Vegas anderledes end dem der er afsted uden børn og som virkelig kan udnytte at Vegas lever 24/7, men vi havde 5 rigtig gode dage og ungerne nød det absolut også.

Vi havde ialt 4 dage i dette fantastiske område, vi havde dog, uden at vide det, valgt at komme samme dag som resten af amerikanerne, da det var Memorial weekend, sådan føltes det i hvert fald. Jeg er sikker på, at der var flere trafikpropper end i myldretiden i New York den dag vi ankom, heldigvis blev det bedre i dagene efter. Parken er heldigvis så stor at det er forholdsvis nemt at komme væk fra masserne.

Yosemite var USA´s første nationalpark og en af de mest elskede, hvilket vi absolut fik at se. Der er en del bjørne i parken, hvilket vi havde fortalt Sebastian og Isabella. Sebastian især var dog noget fortørnet ovet at vi havde valgt at tage til et sted hvor der var bjørne og ovenikøbet ville sove inde i parken. Bjørnene er en reel trussel, ikke så meget mod menneskerne hvis man tager sig sine forholdsregler, råber af bjørnen og ikke vender ryggen til og løber! Det er dog vigtigt, at man ikke efterlader noget mad, cremer, shampoo mv i bilen eller ens telt, da bjørnene har en super god lugtesans og før har ramponeret en bil for at komme til goderne. Så alle de ting der har en lugt skal opbevares i en bjørnesikret metalkasse uden for ens telt.

Vi var rigtig heldige, at vi fik set en bjørn vores første dag i parken. Den gik stille og roligt rundt og spiste. Derek hørte dog også en bjørn der gik gennem vores telt lejr en nat.

Bjørn i Yosemite

Vi gik lange ture og nød de spektakulære omgivelser og holdt ungerne i kort snor når vi var lidt væk fra de mest travle stier, da der også lever Pumaer i områder og vi ikke havde tænkt os at ungerne skulle ende som deres aftensmad. Desværre eller måske heldigvis fik vi ikke se nogen pumaer.

Mirror Lake

Derek og ungerne står på stenen i midten, det er dog lidt svært at se dem.

Der var også tid til at hvile benene

Vandfaldene var nok det der imponerede ungerne mest.

Yosemite falls

Vi blev godt våde ved Bridalveil Fall

Vi fik også set 2000 år gamle træer.

Læg mærke til størrelses forholdet mellem mennesker og træet "Giant Grizzly"

Vores næste destination efter Yosemite var Las Vegas, hvilket betød at vi skulle køre 8-9 timer, vi valgte at tage afsted tidligt og begyndte vores lange tur kl 5.30 om morgenen. Det betød, at vi fik set Yosemite i et andet lys end midt på dagen.

“The tunnel view” (lidt svært at se morgenlyset på dette billede)

Sidste fotostop i Yosemite

Efter mange kilometers køretur gennem Californien og Nevadas ørken blev vi belønnet med en fantastisk pool på vores hotel “Mirage”

Sjov og afslapning i poolen

Idag fløj vi med to forskellige fly. Først fra Miami til Dallas og bagefter fra Dallas ti lPhoenix.

16/5/10

Idag kørte vi igennem ørkenen mod Loa Angeles. Jeg så kæmpe store kaktusser. Vi sov i byen Banning.

17/5/10

Idag kørte vi fra Banning til Los Angeles og vi gik en tur ved vandet.

18/5/10

Idag kørte vi med bus til Hollywood og jeg så Hollywood skiltet og alle stjernerne på fortovet.

19/5/10

Idag kørte vi til Getty Center hvor vi så en udstilling med Leonardo da Vinci. Bagefter kørte vi hen til noget familie og vi spiste og sov der.

20/5/10

Idag kørte vi til Santa Barbara men vi slappede mest af fordi Isabella var lidt syg.

21/5/10

Idag kørte vi mod San Luis Obispo. Vi stoppede ved en strand men det blæste rigtig meget derfor kørte vi hurtigt videre.

22/5/10

Idag kørte vi lngs med vandet. Vi stoppede et sted og så mange hundrede sæler der slappede af og jeg så også to slanger og et flot vandfald.

23/5/10

Idag var vi ude og sejle og der var en masse en store mega bølger så båden gyngede helt vildt og det kildede i min mave. Jeg så sæler, oddere og delfiner.

24/5/10

Idag kørte vi til San Francisco hvor vi skal være i 5 dage.

25/5/10

Idag kørte vi med sporvogn op og ned af de stejle bakker. Det var en meget gammel sporvogn.

26/5/10

Idag besøgte vi et gammelt fængsel der hed Alcatraz. Jeg synes det var sjovt og spændende.

27/5/10

Idag var vi i biografen og se Skrek med 3D briller på.

28/5/10

Idag kørte vi med bus til Golden Gate Bridge og så fandt vi en legeplads.

29/5/10

Idag kørte vi fra San Francisco til Sonora.

30/5/10

Idag kørte vi til Yosemite. Jeg så en sort bjørn og verdens 5. højeste vandfald. Jeg har også set sne flere steder og gik en lang tur.

31/5/10

Idag kørte vi med shuttle  bus til en sø og bagefter kørte vi hjem og jeg legede på en stor sten.

1/6/10

Idag kørte vi til nogen mega træer der er 2000 år gamle og bagefter et kæmpe vandfald og vi blev våde af vandsprøjt.

2/6/10

Idag kørte vi fra Yosemite i Californien til Las Vegas i Nevada.